Har du en interesse for offentlig administration og brænder du for at hjælpe forretningen med at få styr på risici? Vil du være med i et stærkt fagligt miljø, hvor vi aktivt præger driften og udviklingen af forsvarsministeriets økonomi, og derigennem skaber tryghed for over 21.000 ansatte? Så er det dig vi har brug for!
Europa og Danmark står midt i en af de største sikkerhedspolitiske kriser siden anden verdenskrig. Med det kommende forsvarsforlig står Forsvarsministeriets koncern over for en historisk styrkelse og en omfattende strategisk forandring.
$ads={1}
Det stiller store krav til vores risikostyring og regeloverholdelse, derfor er vi på udkig efter flere kollegaer til vores team.
Forsvarsministeriets koncern har i dag et årligt budget på cirka 26 mia. kroner, som frem mod 2030 vil vokse kraftigt. Koncernen består af departementet, Forsvarskommandoen og syv styrelser, som tilsammen har over 21.000 medarbejdere. Sammen arbejder vi for fred, frihed og sikkerhed herhjemme og ude i verden.
Du vil blive en del af team Kontrolmiljø og Revision, hvor du sammen med 5 kollegaer vil have til opgave at understøtte forretningen ift. den rette økonomiske forvaltning og følge op på foretagne revisioner, ved Rigsrevisionen og vores interne revision.
”Vores team har et enormt ansvar for forvaltningen af Forsvarsministeriets finanser. Vil du være med til at sikre, at fx de rette indkøb til Forsvaret gennemføres og på den rette måde, så vores kollegaer føler sig trygge inden de sender penge afsted?” siger Teamleder Mark Ohnemus.
- Løbende rådgive ledelsen og samarbejdspartnere om den rette forvaltning, forretningsmæssige risici og compliance-relaterede forhold.
- Hjælpe den faglige udvikling og retning på projekter relateret til kontrolmiljø.
- Monitorere interne kontroller og risici, samt fejl eller mangler i kontrolmiljøet, og rapportere herpå til ledelsen mv.
”Vores arbejdsopgaver betyder, at vi har en stor berøringsflade i organisationen. Det stiller store krav til, at vi i vores kommunikation rammer den fine balance mellem at være direkte og diplomatiske,” siger en af dine kommende kollegaer, Signe Kjærbo Nielsen.
Du medvirker direkte til driften og udviklingen af det interne finansielle kontrolmiljø og dermed har du mulighed for at sætte dit præg på et væsentligt, og strategisk prioriteret, område for hele Forsvarsministeriet.
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående samfundsvidendskabelig eller økonomisk uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.merc eller HD(R). Det vil være en fordel, men er ikke en forudsætning, at du har erfaring med offentlig økonomisk administration, finansielle kontrolmiljøer, risikostyring, revisioner, gennemgang af processer/procestegning o.lign.
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du har en analytisk og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver. Du skal have lyst til at opbygge en god procesforståelse, som vil gøre dig i stand til at handle proaktivt og optimere de eksisterende processer.
Allervigtigst er dog dit drive og motivation for arbejdet med en kompleks opgaveportefølje med mange stakeholders, hvilket kræver overblik samt gode samarbejdsevner. Har du lysten og viljen til at lære, så står vi klar med et team af dygtige og engagerede kollegaer, der vil investere i dig og din udvikling.
En kommende kollega, Thomas Rix Rasmussen, fortæller: ”Mit arbejde giver mening, fordi jeg føler, at jeg er med til at gøre en forskel for effektiviteten og sikkerheden af forsvarets processer. Der er et fedt sammenhold, spændende og anderledes opgaver og stor fleksibilitet. Der bliver vist tillid til mig, og jeg får lov at tage ansvar.”
Du vil blive aflønnet i henhold til den gældende overenskomst. Derudover vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Stillingen indplaceres på konsulentniveau, afhængigt af dine kompetencer og erfaringsniveau. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17.1%.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Vi vil se frem til at høre fra dig!
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jonas From Soelberg på tlf. 7281 0262 eller på mail jfs@fmn.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent kaptajn Mathias Carlsen på tlf. 2061 0713 eller på mail fps-mca@mil.dk.
Ansøgningsfristen er d. 13. august 2023.
Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Du kan læse mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk.
GENEREL INFORMATION
Tjenestested
København, Danmark
GeografiRegion Hovedstaden
Organisation/VærnForsvarsministeriet
FunktionsniveauC300
Ansøgningsfrist13.08.2023
Indrykningsdato